Hvordan designer vi et godt logo til din virksomhed?

Inden vi starter designprocessen, er det afgørende, at du tænker over følgende:

  • Hvad er logoets formål og det budskab, du vil sende?
  • Foretrækker du et minimalistisk eller detaljeret design?
  • Ønsker du farverigt eller sort/hvidt logo?
  • Skal stilen være klassisk eller moderne?

Dine overvejelser hjælper med at definere dit logo og guide vores designproces.

Det kan også være gavnligt at tænke på din målgruppe og deres præferencer under designprocessen. Hvis du henvender dig til børnefamilier, kan en farverig og legesyg stil være passende. Har du en mere voksen og professionel målgruppe, er et enkelt og sofistikeret design muligvis bedre.

Jeg er her for at guide dig og finde den rette stil og stemning til dit logo. Jeg sikrer også, at dit logo passer til din hjemmeside og fungerer godt i forskellige sammenhænge, herunder tryk.

Tidligere logo designs

Hvad gør konkurrenterne?

Det er en god idé at overveje, hvad dine konkurrenter gør, og hvordan dit logo kan skille sig ud. Nogle gange kan det være en fordel at følge den samme branche-stil, men generelt vil jeg altid anbefale, at dit logo er unikt for din virksomhed.

En stærk brandidentitet og effektiv markedsføring handler om at differentiere sig på markedet. Det kan din visuelle identitet og dit logo være med til at sikre.

Hvad koster et logo?

Et godt logo behøver ikke at koste en formue. Jeg har efterhånden designet en del logoer. Prismæssigt ligger jeg en del under bureauerne, men det afhænger lidt af logoets kompleksitet. Lad os tage en snak om det, så finder vi helt sikkert en fornuftig pris for dit nye logo.

Hvilke formater har du brug for?

Inden du får dit nye logo, skal du lige sikre dig, at du kan få det i alle de formater, du behøver nu og fremadrettet. Du skal måske både bruge det på web og til tryk – gerne i forskellige farver og formater. Lad os tale mulighederne igennem. Det handler om dit logo og dit brand.